Historien om Danmarks hemmelige overvågningssamarbejde med USA

Få historien om det overvågningssamarbejde med USA, der er roden til FE-sagen og bliv opdateret på forslaget om at give kommuner adgang til borgeres kontoudtog. Læs også om min nye podcast, TikTok og en tidligere politichefs ulovlige overvågning.

Historien om Danmarks hemmelige overvågningssamarbejde med USA
Foto: Chris Yang/Unsplash 

Kære læser,

Den kringlede og opsigtsvækkende skandalesag om Forsvarets Efterretningstjeneste fyldte en del i den nyligt overståede valgkamp takket være den suspenderede efterretningschef Lars Findsens erindringsbog, der udkom midt i valgkampen.

Men roden til skandalen fylder alt for lidt i mediebilledet: Det engang så hemmelige overvågningssamarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA). Det er dette samarbejde, som Lars Findsen angiveligt skulle have talt om til journalister og sine nære.

I denne udgave af Panoptikon stiller jeg skarpt på overvågningssamarbejdet med NSA og den mistanke om ulovlig overvågning af danske borgere, der er blevet rejst i forhold til dette samarbejde. Til det får jeg kyndig hjælp fra Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

I nyhedsbrevet vil du også finde en kort opdatering på historien fra sidste nyhedsbrev om regeringens lovforslag om at give kommuner adgang til borgeres kontoudtog uden dommerkendelse, ligesom du også kan læse om min nye podcast om overvågning og privatliv.

Til slut er der kort nyt om TikTok og en politibetjent, der er blevet tiltalft for ulovlig overvågning.

Spred gerne ordet om Panoptikon ved at videresende nyhedsbrevet, dele det på sociale medier eller fortælle din omgangskreds om det.

Har du ris, ros eller tips til gode historier, er du mere end velkommen til at skrive til mig på claestheilgaard@protonmail.com.

God læselyst!

De bedste hilsener,

Claes Kirkeby Theilgaard


Historien om Danmarks hemmelige overvågningssamarbejde med USA

Et mangeårigt overvågningssamarbejde spøger i kulissen i FE-sagen. Ekspert kræver kulegravning af mistanke om ulovlig overvågning. "Hver gang nogen prøver at rejse en diskussion om det, bliver de truet med anklager om, at de har afsløret statshemmeligheder", lyder det.

National Security Agency (NSA) har sit hovedkvarter i Maryland i USA, men efterretningstjenestens overvågningsnetværk spreder sine fangarme over hele verden - også til lille Danmark. (Foto: National Security Agency)

Da Lars Findsen, den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), udgav en erindringsbog midt i valgkampen, blev FE-sagen pludselig politisk aktuel på ny.

Især Findsens stikpiller til Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen og den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen trak overskrifter. Hurtigt tegnede sig også et flertal for at nedsætte en ny undersøgelseskommission, der skal kulegrave Mette Frederiksens regerings håndtering af hele sagen.

Men midt i alt virakken om persondramaer og proces blev substansen glemt. Der blev ikke skrevet om det engang så hemmelige overvågningssamarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningschef National Security Agency (NSA), som hele skandalen tager afsæt i. Det er dette samarbejde, som Findsen ifølge Berlingske bl.a. er tiltalt for at have talt med journalister og andre om.

Det er ikke, fordi samarbejdet, hvor Danmark lader NSA tappe datastrømme fra danske fiberkabler ikke har været fremme før. Det blev i 2014 afsløret af NSA-whistlebloweren Edward Snowden. Men set i lyset af den seneste tids mediedækning, der i mine øjne har negligeret det mest centrale i FE-sagen, vil dette nyhedsbrev stille skarpt på netop kabelsamarbejdet med NSA.

Lad os derfor for en stund glemme al dramaet omkring Lars Findsen og hans bog og skitsere historien om kabelsamarbejdet med NSA. Detaljerne om et overvågningssamarbejde af denne karakter er selvsagt svære at være helt sikre på, men i det følgende læner jeg mig op ad en række allerede udgivne beskrivelser i et forsøg på at trække stregerne op.

Overvågningssamarbejdet har stået på siden 1990'erne

Overvågningssamarbejdet skulle angiveligt være begyndt i 1998, hvor den daværende socialdemokratiske regering ledet af Poul Nyrup Rasmussen indgik en aftale med USA om at lade NSA tappe tele- og internettrafik fra danske fiberkabler. Aftalen blev angiveligt indgået efter stort amerikansk pres.

Siden 1998 har skiftende regeringer opretholdt overvågningssamarbejdet.

Og hvorfor vil NSA så lige overvåge de datastrømme, der flyder gennem danske fiberkabler? Jo, svaret er, at der går meget international tele- og internettrafik igennem dem. Herunder fra Rusland og Tyskland.

- Det eneste, som FE skal sikre, er, at man i forbindelse med overvågningen rettet mod forhold i udlandet kun medtager data om danske borgere i det omfang, der er tale om "tilfældighedsfund". Det er svært at afgøre, hvornår der er tale om sådanne "tilfældighedsfund", men kigger man i bemærkningerne til FE-loven, kan man blive lidt klogere, lyder det fra Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, som jeg har interviewet. Han fortsætter:

- Eksemplerne i bemærkningerne handler mest om overvågning af telefonsamtaler i udlandet, hvor det efter en nærmere granskning viser sig, at den ene person er bosiddende i Danmark. Indhentningen mod den danske borger sker i dette tilfælde tilfældigt, fordi overvågningen er rettet mod udenlandske telefonsamtaler.

- Det er én ting, men det er noget helt andet at tappe ind i et kabel, hvor der løber både dansk og udenlandsk trafik. Kan man så virkelig sige, at der er tale om tilfældighedsfund? spørger han.

Bliver danskere overvåget via kabelsamarbejdet?

Ifølge Jesper Lund bliver hele datastrømmen suget op, herunder også dansk trafik. Dog anvender FE nogle filtre, hvor de fjerner danske "selektorer". Det betyder, at man bl.a. blokerer danske telefonnumre. Vi ved dog ikke, hvad der helt præcist foregår, og præcis hvilken type data, som FE deler – og ikke deler – med NSA, understreger han.

- Men altså, som udgangspunkt må FE gøre alt, hvad de har lyst til, så længe danskere kun kommer med som "tilfældighedsfund". Danske borgere bliver formentligt overvåget i et eller andet omfang, men hver gang nogen prøver at rejse en diskussion om det, bliver de truet med anklager om, at de har afsløret statshemmeligheder, siger Jesper Lund med reference til de sagsanlæg og trusler om samme, som der har været mod ikke blot Lars Findsen, men også Venstreveteranen Claus Hjort Frederiksen og flere danske medier.

- Det er en vigtig pointe, at den her overvågning foregår på en "panoptikonmåde". Vi kan ikke se, hvor meget vi bliver overvåget. Derudover bruger man mørklægning til at forhindre enhver indsigt i og debat om den her overvågning, konstaterer Jesper Lund.

Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening. (Foto: Andreea Belu)

I sommeren 2020 vurderede Tilsynet med Efterretningstjenesterne at der var en risiko for, at danske borgere bliver overvåget ulovligt via kabelsamarbejdet trods disse filtre, som FE lægger ind.

Tilsynet udsendte en opsigtsvækkende pressemeddelelse, hvoraf det bl.a. fremgik, at der "ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere" og at "der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt".

Derudover lød det også i pressemeddelelsen, at FE skulle have tilbageholdt oplysninger og videregivet urigtige oplysninger til Tilsynet over en længere årrække. Ja, det lød sågar, at "FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere".

En mørklagt og ufuldstændig kommissionsundersøgelse

Den hårde kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne førte siden til, at Lars Findsen og flere andre ledende medarbejdere hos FE blev hjemsendt. Derefter blev der nedsat en undersøgelseskommission til at undersøge forløbet.

Men ifølge Jesper Lund er der grund til at forholde sig kritisk til de konklusioner, som denne kommission nåede frem til. Det skyldes bl.a., at den arbejdede med et hemmeligt kommissorium, og at vi dermed ikke kan vide, hvad der konkret er blevet undersøgt af kommissionen – og hvad der ikke er.

- Kommissionen nåede frem til, at der ingen grund er til at antage, at der foregår ulovlig overvågning i Danmark. Det var det samme, som politikerne sagde i 2014, da Snowden i første omgang afslørede kabelsamarbejdet. Dermed ikke sagt, at der er tale om politisk bestillingsarbejde. Kommissionen har arbejdet uafhængigt, men vi ved jo ikke, efter hvilket kommissorium, den har arbejdet, siger Jesper Lund og tilføjer:

- Så på trods af, at vi fik en rapport fra Tilsynet, som mente, at der var overhængende risiko for, at danske borgere blev overvåget ulovligt via kabelsamarbejdet, konkluderer kommissionen, at der ikke er noget at komme efter. Det gjorde, at den del af FE-sagen stoppede. Journalister og kommentatorer tog kommissionens ord for gode varer og lagde sagen om mulig ulovlig overvågning på hylden.

- Hvad værre er, at Tilsynets kompetencer også blev draget i tvivl, så Tilsynet ikke længere fører kontrol  med indhentning og videregivelse af rådata. Det efterlader borgerne et meget mærkeligt sted.

"Det er ikke acceptabelt, at offentligheden sidder tilbage med en fornemmelse af, at de ikke ved, hvad der foregår"

Derfor mener Jesper Lund, at Tilsynets mistanke om ulovlig overvågning bør være en del af den nye kommissionsundersøgelse, som et flertal af Folketinget ønsker at nedsætte som reaktion på Lars Findsens bog.

- Det er ikke acceptabelt, at offentligheden sidder tilbage med en fornemmelse af, at de ikke ved, hvad der foregår. Derudover er der mange spørgsmål, som vi stadig mangler svar på. Hvordan kan det være, at Tilsynet og kommissionen – angiveligt på baggrund af samme materiale – når frem til så forskellige konklusioner? Og hvorfor har Tilsynet været nødt til at indstille store dele af sit arbejde?

- De spørgsmål skal vi have svar på, hvis ikke efterretningstjenesterne skal være en stat i staten, som vi ikke må snakke om, lyder det fra Jesper Lund.

Mit sidste spørgsmål til Jesper Lund lyder: "Hvorfor tror du, at substansen i sagen – kabelsamarbejdet og mistanken om ulovlig overvågning – ikke fylder så meget, og at hele regeringens håndtering af sagen i stedet er det, der fylder?", hvortil han svarer:

- Håndteringen er en politisk skandale. Og danske journalister elsker jo politiske skandaler. Det er jo også en retspolitisk skandale, og den behandling med intens rumaflytning osv., som Lars Findsen har været udsat for, er helt absurd.

- Men generelt er der, med undtagelse af enkelte partier som Enhedslisten og Liberal Alliance, politisk enighed om, at hvis FE synes, at vi skal overvåges, så skal vi overvåges. Du føler selv frustrationen med dit nyhedsbrev. Hvorfor er der ingen, der interesserer sig for overvågning?

Med dette retoriske spørgsmål afrunder jeg således min gennemgang af FE-sagen og Danmarks overvågningssamarbejde med USA.


Seneste nyt fra overvågningssamfundets frontlinje

En kort opdatering på historien fra sidste nyhedsbrev om regeringens lovforslag om at give kommuner adgang til borgeres kontoudtog uden dommerkendelse. Og kort nyt om min nye podcast, TikTok og en tidligere politichef, der er blevet tiltalt for ulovlig overvågning.

Forslag om at give kommuner adgang til borgeres kontoudtog droppet for nu – men bliver det fremsat igen ved lejlighed?

Sidste nyhedsbrev handlede om et opsigtsvækkende lovforslag fra den socialdemokratiske regering, der gik ud på at give kommuner adgang til borgeres kontoudtog uden dommerkendelse eller samtykke. Idéen var at gøre det lettere for kommunerne at føre kontrol med bopælsregistreringen i CPR-registeret.

Da sidste nyhedsbrev udkom den 30. september, var lovforslaget endnu ikke fremsat, og den ansvarlige minister, daværende indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, var ikke til at få i tale. Den 5. oktober blev lovforslaget dog fremsat i ly af valgudskrivelsen. Men § 10, stk. 4, der var den del, der lagde op til at give kommuner adgang til borgeres bankkonti uden dommerkendelse eller samtykke, var taget ud af lovforslaget.

Jeg har til dette nyhedsbrev forsøgt at få en kommentar fra Christian Rabjerg Madsen til dette. Men hans pressefolk er ikke vendt tilbage på mine henvendelser.

Kilder, som jeg har talt med om lovforslaget, vurderer dog, at der er en reel risiko for, at lovforslaget vender tilbage ved lejlighed. Det vil jeg selvfølgelig holde øje med.

Jeg har fået min egen podcast om overvågning og privatliv

Jeg er så heldig, at jeg har fået min egen podcast om overvågning og privatliv. Den hedder "Claes ser rødt" og udgives i samarbejde med Techmediet Radar.

Den første episode udkom under valgkampen. Her havde jeg besøg af to folketingskandidater fra hhv. Liberal Alliance og Enhedslisten, Alexander Ryle og Christine Lundsgaard, til en snak om, hvorfor debatten om overvågning og privatliv ikke fyldte noget i valgkampen og hvad de to partier mener på området.

Alexander Ryle er i øvrigt sidenhen blevet valg ind i Folketinget, mens Christine Lundsgaard ikke var helt så heldig.

Lyt med via linket her.

Tidligere politichef tiltalt for ulovlig overvågning af borgere

En tidligere politichef ved en sjællandsk politikreds er blevet tiltalt for at have misbrugt sin stilling til systematisk at overvåge tre borgere.

Det skriver Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i anklageskriftet.

Ikke alene har den tidligere politichef slået de tre borgeres personnumre, privatadresser og nummerplader op. Han har også overvåget et af ofrene med en skjult GPS og fået adgang til offerets iPad, iCloud og Facebook.

Og så har han endda skaffet opkaldslister fra et teleselskab, hvad der ifølge Foreningen Imod Ulovlig Logning er et tegn på, at domstolskontrolen med loggede teledata er "ikke-eksisterende".

Læs mere her.

TikTok var et hit i valgkampen – men ifølge ekspert er appen "en efterretningsplatform, der suger data og overvåger sine brugere"

I den nyligt overståede valgkamp har det kinesiske sociale medie TikTok fyldt meget. Danske politikere er i stor stil flokket til mediet for at lave korte, underholdende videoer – alt sammen i et forsøg på at nå de unge vælgere.

Men der er grund til at være bekymret for TikTok generelt og særligt politikeres brug af mediet, som flere forskere påpegede overfor Radio4 under valgkampen.

TikTok overvåger nemlig sine brugere intenst og indsamler store mængder data om dem. Og denne data risikerer at ende hos det kinesiske styre, påpeger bl.a. André Ken Jakobsen, adjunkt ved Syddansk Universitet. Han går så langt som at kalde det sociale medie for "en efterretningsplatform, der suger data og overvåger sine brugere".

Da jeg for nogle måneder siden lavede en workshop om bl.a. overvågning og dataetik med et hold af jurastuderende, lavede jeg en øvelse, hvor vi sammen gennemgik TikToks privatlivspolitik.

Jeg vil anbefale dig at gøre det samme. Det er skræmmende, så meget mediet overvåger sine brugere. Og endnu mere skræmmende at tænke på, at disse data kan ende hos det kinesiske styre.

Læs TikToks privatlivspolitik her.


Tilbage er der kun at sige tusind tak, fordi du har læst med i denne udgave af Panoptikon.

Hvis du kunne lide, hvad du læste, så må du meget gerne sprede ordet om Panoptikon ved at videresende nyhedsbrevet, dele det på sociale medier eller fortælle din omgangskreds om det.

Nyhedsbrevet er snart tilbage igen. Hav det godt så længe!


Læs mere om Panoptikon her.

Tilmeld dig Panoptikon

Få Panoptikon direkte i din indbakke.
jamie@example.com
Tilmeld