Krigen mod kontanter

I en verden af digitale betalingsmidler og overvågning er kontanter den sidste udvej, hvis man vil værne om sit privatliv. Bliv klogere på arbejdet for at bevare kontanter i denne udgave af Panoptikon. Læs også seneste nyt om logning, EU's chat control-forslag og Den Digitale Prøvevagt.

Krigen mod kontanter
I en verden med digitale betalingsmidler og overvågning er kontanter den sidste udvej, hvis man vil værne om sit privatliv. Men banker og politikere fører krig mod det privatlivsvenlige betalingsmiddel. (Foto: JP Valery/Unsplash)

Kære læser,

Hjerteligt velkommen til denne udgave af Panoptikon.

Først og fremmest vil jeg gerne sige undskyld for, at nyhedsbrevet i denne omgang er forsinket. Det skyldes, at jeg først var ramt af noget sygdom, og at jeg siden havde travlt med studiestart på Aalborg Universitet, hvor jeg fremover skal læse kommunikation.

Men nu hvor jeg både er rask og godt i gang på studiet, er jeg glad for at kunne kaste mig over Panoptikon igen. Jeg håber, at du vil bære over med denne engangsforseelse af en forsinkelse.

I dette nyhedsbrev stiller jeg skarpt på kontanter. I en verden, hvor de fleste bruger kreditkort eller måske endda smartphone til at betale med, og alle transaktioner dermed bliver registreret og potentielt overvåget, er kontanter den sidste udvej, vi har tilbage, hvis vi vil værne om vores privatliv.

Kontanter kommer nemlig med 100 procents privatlivsbeskyttelse. Når du først har hævet dem, kan ingen se, hvad du bruger dem på. Samtidig kan du bruge dem næsten overalt.

Netop derfor skal vi arbejde for at bevare kontanterne, mener blandt andre Anders Kjærulff, som jeg har interviewet til dette nyhedsbrev. Han er journalist, debattør og foredragsholder, og så står han bag bevægelsen "Bevar kontanter".

Kjærulff fortæller også om, hvordan banker, virksomheder og politikere i de senere år har presset på for at få afskaffet kontanterne. Derudover har jeg interviewet Morten Messerschmidt, formand for det ellers overvågningsglade parti Dansk Folkeparti. Han har nemlig kastet sig ind i kampen for at bevare kontanter.

Og så fortæller jeg også om mine egne erfaringer med at gå fra at bruge mit kreditkort til at bruge kontanter. Forhåbentligt kan det inspirere dig til at overveje at gøre det samme.

Til slut har jeg i et kort nyhedsoverblik samlet seneste nyt om privatliv og overvågning fra ind- og udland. Her vil du bl.a. finde en opfølgende kommentar fra Teleindustrien til sidste måneds nyhedsbrev om logning samt en bekymrende udmelding fra justitsminister Mattias Tesfaye om EU's chat control-forslag.

PS: Spred gerne ordet om Panoptikon ved at videresende nyhedsbrevet, dele det på sociale medier eller fortælle din omgangskreds om det.

Har du ris, ros eller tips til gode historier, er du mere end velkommen til at skrive til mig på claestheilgaard@protonmail.com.

De bedste hilsener,

Claes Kirkeby Theilgaard


Krigen mod kontanter

Kreditkort - og i de senere år betaling via smartphone - har overhalet kontanter som danskernes foretrukne betalingsmiddel. (Foto: Naipo.de/Unsplash)

Da jeg var barn, fik jeg altid mine lommepenge i kontanter. Efterhånden som jeg blev teenager og fik eget kreditkort, begyndte lommepengene – og den løn, jeg også begyndte at få – at komme ind på min digitale bankkonto i stedet. I starten havde jeg altid lidt kontanter på mig. Måske sommerferiepenge fra en bedsteforælder eller lignende. Men langsomt, uden at jeg helt var opmærksom på det, forsvandt kontanterne ud af mit liv.

Jeg ænsede det dårligt nok, og jeg overvejede slet ikke, hvilke konsekvenser det havde, at alle mine transaktioner nu var digitale og dermed sporbare. Jeg kom kun til at studse over mit kontantløse liv, når jeg en gang imellem måtte afvise at give penge til en tigger, fordi jeg ingen kontanter havde – og fordi han ikke tog MobilePay.

Som led i mit løbende arbejde med at værne bedre om mit privatliv, er jeg dog blevet opmærksom på, hvor meget data, jeg efterlader mig, hver gang, jeg svinger kreditkortet eller swiper på MobilePay.

Af alle ting skulle det dog ende med at være et lille blåt klistermærke ved en bankfilial på Amagerbrogade, der fik mig til for alvor at vende tilbage til kontanterne. "Stå stærkere. Hæv dine penge og bevar kontanterne. Penge = frihed", stod der på klistermærket. Og det er jo ganske rigtigt.

Da jeg så klistermærket, lå emnet for denne udgave af Panoptikon lige til højrebenet.

Først lidt tal. For jeg er langtfra den eneste herhjemme, der har vendt kontanterne ryggen. Alene de seneste fire år er andelen af betalinger i fysisk handel foretaget med kontanter næsten halveret. Fra 23 procent i 2017 til 12 procent i 2021.

Det viser Nationalbankens undersøgelse af borgernes betalingsvaner fra 2021. Undersøgelsen konkluderer, at brugen af kontanter er faldet yderligere pga. coronakrisen. Om kontanterne gør et comeback nu her efter coronakrisen, vil tiden vise. Men det er helt sikkert, at tidsånden synes at være imod kontanter.

Anders Kjærulff: Det pisser banker og politikere af, at kontanter har fuld privatlivsbeskyttelse

Men hvorfor bør vi være bekymrede over kontanternes tilbagetog? Det har jeg spurgt Anders Kjærulff, journalist, debattør og foredragsholder, om. Han er initiativtager til bevægelsen "Bevar kontanter" og er en aktiv stemme i debatten om kontanter, men også privatliv og overvågning generelt.

- Den grundlæggende årsag til, at jeg går ind for at bevare kontanter er, at de virker skidegodt for forbrugerne. De er vanvittigt smarte for os, der gerne vil købe noget, de løber ikke tør for strøm, de fylder ikke ret meget og de kan ikke hackes. Et barn formulerede det sådan, at kontanter er ligesom et gavekort – bare til det hele. Og så er det vigtigt, at kontanter har fuld privatlivsbeskyttelse. Ingen kan se, hvad jeg har brugt dem på.

- Det er samtidig det, der pisser folk – primært politikere og banker – af. De kan ikke lide, at kontanter har fuld privatlivsbeskyttelse. Og politikere og banker tjener nogle andre interesser, der ikke er forbrugernes, fortæller Anders Kjærulff mig, da jeg ringer ham op for at høre nærmere om, hvorfor han egentlig bruger så meget tid på at arbejder for at bevare kontanter.

Anders Kjærulff, journalist, debattør og foredragsholder. (Foto: Klaus Vedfeldt)

Er kontantpligten på vej til at blive afskaffet?

Og der er noget at kæmpe for – og imod. De danske banker driver ifølge Anders Kjærulff aktivisme imod kontanter. De arbejder helt bevidst på at gøre det stadigt mere surt og svært at bruge dem, og f.eks. har Danske Bank så få kontantkasser i landet, at de kan tælles på én hånd. Derudover har politikere i løbet af de seneste år også indført en række love, der gør det sværere at bruge kontanter.

F.eks. må erhvervsdrivende ikke modtage 20.000 kroner eller derover i kontanter. I senere år er kontantpligten også blevet lempet bid for bid, og nu arbejder magtfulde erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv for at afskaffe pligten for butikker og erhvervsdrivende til at modtage kontanter helt.

Anders Kjærulff frygter, at kontantpligten bliver afskaffet.

- Hvis vi afskaffer kontantpligten, vil det næste naturlige skridt være at spørge: Hvorfor afskaffer vi ikke bare kontanter helt? Gør vi det, lukker vi en dør, som bliver svær at åbne igen. Den skal vi holde åben, mener jeg.

Men hvad skal vi så gøre for at bevare kontanterne?, spørger jeg Anders Kjærulff.

- Man kan bruge nogle af dem. Jeg render altid selv rundt med mindst 400 kroner på mig, og hvor der er mulighed for det, bruger jeg dem. Det handler om at sørge for at holde de funktioner i gang, der bruger kontanter. Husk, at det er en rettighed, du har. Brug den, ellers vil du savne den, når den er væk.

Mine egne erfaringer med at skifte kreditkortet ud med kontanter

Jeg har valgt at tage Anders Kjærulff på ordet og er nu selv i så vid udstrækning som muligt begyndt at bruge kontanter. Det er gået overraskende gnidningsfrit. Jeg er faktisk kun stødt på tre konkrete udfordringer.

Den ene er, at der ikke er mange steder i landet, hvor det er muligt at tanke sit rejsekort op med kontanter. Derfor tror jeg, at jeg også i fremtiden som udgangspunkt vil optanke dette med mit kreditkort. At mit rejsekort så er anonymt og ikke personligt, hjælper trods alt lidt på tingene, set fra et privatlivsperspektiv.

Den anden udfordring er, at jeg løbende skal hæve kontanter. Og det er lettere sagt end gjort, for selv i København, hvor jeg bor, er der ikke så mange hæveautomater, som der plejede at være. Derfor har jeg fundet ud af, at det er en god idé hele tiden at have et fast, mindre kontantbeløb på sig, så man altid har rede penge. Og så løbende tanke op, når man kommer forbi en hæveautomat. Det er en vane, der lige skal indøves, men det er ladsiggørligt.

Den tredje udfordring er selvfølgelig, at man ikke kan bruge kontanter til at købe ting på internettet. Her må man – hvis man ikke kan finde varen i en fysisk butik – svinge kreditkortet.

Trods ovenstående udfordringer synes jeg dog, at det giver mening så vidt muligt at skifte til kontanter. Det føles ganske enkelt rart at vide, at det kun er mig, der ved, hvad mine penge bliver brugt på.

Morten Messerschmidt: Kontanter er et spørgsmål om personlig frihed

Og hvad med politikerne? Jo, der virker kontanternes største håb til at være Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt.

"Fingrene væk fra kontanterne! Digital betaling er lig med overvågning. Har vi intet lært af Se og Hør-sagen? Det rager hverken banken eller andre, hvilken pakke tyggegummi vi køber", lød det således for nyligt i et tweet fra Messerschmidt.

Når den slags udmeldinger kommer fra et ellers overvågningsivrigt parti som DF, bliver min nysgerrighed vakt. Er Messerschmidt nu blevet privatlivsforkæmper? Det satte jeg mig for at spørge ham ind til.

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti. (Pressefoto)

- For mig at se, er kontanter et spørgsmål om personlighed frihed, men også et spørgsmål om mange menneskers evne til at holde styr på husholdningen. Vi har set, hvordan banker og andre holder nøje øje med, hvordan vi forbruger penge digitalt. Men jeg mener ikke, det vedkommer andre, om vi køber det ene eller andet. Mine indkøb vedkommer kun mig. Derfor skal man selvfølgelig have mulighed for at købe en pakke cigaretter, uden at ens bank – eller andre – kigger med.

- Dertil kommer, at det for mange er nemmere at holde styr på pengene, hvis man har dem kontant. Det kan være svært at overskue, hvor meget man har brugt, hvis det hele kører på et kort. Derfor skal man naturligvis have mulighed for at hæve sine penge kontant – og ikke alene være tvunget til at bruge kort, lyder det indledende fra Morten Messerschmidt, da jeg spørger ham ind til, hvorfor han går ind for at bevare kontanter.

Mener du, at man bør gøre noget fra politisk hold for at bevare kontanter? Hvis ja, hvad?

- Der bør skæres fuldstændig ud i pap, at enhver har lov til at hæve sine penge kontant og betale kontant.

DF har længe været et parti, der generelt har gået ind for mere overvågning. Er det stadig tilfældet? Hvis ja, hvorfor er I så imod overvågning af digitale betalingsmidler?

- Vi er tilhængere af overvågning, når det handler om at standse eller opklare kriminelle. Men at bruge kontanter er et spørgsmål om helt almindelige menneskers ret til at leve anonymt og som man ønsker. Mange betaler med kort – og det skal de have lov til. Men enhver, der foretrækker at betale med kontanter, skal have lov til det.

Om vi en dag kommer til at leve i et kontantløst samfund, må tiden vise. Dog står det klart, at der er stemmer, der taler tidsånden imod og som arbejder for at bevare kontanter.

Samtidig viser en undersøgelse foretaget af Anders Kjærulffs bevægelse "Bevar kontanter", at 74 procent af danskerne ønsker at bevare kontanter.

Og som mit eget lille eksperiment har vist, behøver det ikke være så besværligt, som man skulle tro, at skifte kreditkortet ud med kontanter i hverdagen.

Seneste nyt fra overvågningssamfundets frontlinje

Kort nyt om EU's chat control-forslag og Den Digitale Prøvevagt. Og en supplerende kommentar fra Teleindustrien til forrige nyhedsbrev om logning.

Foto: Matthew Henry/Unsplash

En dårlig nyhed: Regeringen bakker op om EU's chat control-forslag

I den første udgave af Panoptikon tog jeg fat i et opsigtsvækkende forslag fra EU-Kommissionen, der kort sagt går ud på at pålægge udbydere af f.eks. chat- og mailtjenester at scanne alle beskeder og mails for bedre at kunne opdage og forhindre børneporno og seksuelt misbrug af børn.

Trods de gode intentioner er der tale om et potentielt meget vidtgående indgreb i alle EU-borgeres privatliv. "Selv overvågning med et godt formål for øje kan gå for vidt", som juraprofessor Steen Schaumburg-Müller påpegede, da jeg interviewede ham om emnet.

Desværre kunne jeg ikke dengang i juni få justitsminister Mattias Tesfaye og den socialdemokratiske regering i tale. Det er Altinget til gengæld lykkedes med for nyligt.

I en skriftlig kommentar til mediet udtrykker Tesfaye således opbakning til forslaget fra EU-Kommissionen. Flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet bakker overfor Altinget også op om forslaget.

Læs mere her.

En god nyhed: Regeringen dropper program til overvågning af gymnasieelever

Og så til lidt gode nyheder. Regeringen vil nemlig droppe it-systemet Den Digitale Prøvevagt, der til prøver på landets gymnasier skulle overvåge eleverne for at afsløre evt. snyd.

Problemet ved programmet har fra start været, at det var alt for indgribende og også indsamlede personlige oplysninger på elevernes egne computere, der ikke havde relevans for at afsløre evt. snyd til prøver. Læg dertil, at de store mængder indsamlede data blev opbevaret hos Amazon.

Det er en særligt glædelig nyhed for mig personligt, at Den Digitale Prøvevagt nu bliver droppet. Tilbage i 2019 lagde jeg sammen med andre unge mange kræfter i at arrangere en landsdækkende boykot af overvågningsprogrammet. Efter boykotten blev programmet sat på pause, men nu er det så endeligt blevet helt droppet.

- Den her type overvågning skal vi ikke tillade i gymnasiet, sagde jeg i forbindelse med boykotten i 2019 i et interview med DR.

Dejligt, at der trods alt blev lyttet. Bedre sent end aldrig.

Læs mere her.

Teleindustrien taler ud om logning: Vi er ikke sat i verden for at overvåge vores kunder

Den seneste udgave af Panoptikon handlede om den ulovlige logning af danskernes teledata. Da nyhedsbrevet udkom i sommerferien, var der en række interessenter, som jeg desværre ikke kunne få i tale.

Herunder Teleindustriens direktør Jakob Willer. Han repræsenterer de teleselskaber, der af politikerne er blevet pålagt at logge danskernes teledata. Derfor skal han have en stor tak for – på den anden side af sin sommerferie – at vende tilbage på min henvendelse om et interview.

Du kan læse interviewet herunder, hvor Willer kommer med en række interessante udtalelser. Hvis du er lidt "out of the loop" ift. sagen om ulovlig logning, kan jeg også anbefale at læse seneste udgave af Panoptikon via linket her.

Hvad er jeres tanker om, at den nye logningslov blev underkendt så kort tid efter, at den trådte i kraft?

- Vi vil gerne have forudsigelige og holdbare rammer og regler, og det kan man på ingen måde påstå, at vi har fået.

Hvad er jeres tanker om den nye logningspraksis med målrettet logning?

- Det er helt i overensstemmelse med EU-dommene, at der kan foretages målrettet logning – og derfor også godt, at vi i Danmark tager skridt i den retning.

Ville I foretage logning, hvis ikke det blev påbudt af politikerne?

- Nej. Selskaberne gemmer nogle data i kort tid – typisk to uger – for at kunne drive og fejlrette i nettene. Disse data ville blive slettet, hvis der ikke var krav om logning.

Gør du dig nogle principielle overvejelser ved denne type overvågning hvor der indsamles data om alle danskere – også det lovlydige flertal – som led i arbejdet med at opdage og retsforfølge det kriminelle mindretal? Hvis ja, hvilke?

- Teleselskaberne er sat i verden for at drive telenet og udbyde teletjenester. De er ikke sat i verden for at overvåge sine kunder. Vi er derfor ikke interesserede i at foretage logning. Hvis man politisk fjernede reglerne, så ville vi sige tak og være meget tilfredse med det. Men vi accepterer også, at man politisk ønsker, at politiet skal have redskaber til at bekæmpe grov kriminalitet og beskytte landet mod trusler. Men det skal være proportionalt og i overensstemmelse med EU-retten.

Jakob Willer, direktør, Teleindustrien. (Pressefoto)

Lidt opdateringer fra felten

Siden sidste nyhedsbrev har jeg haft fornøjelsen af at være lidt ude i verden og slå et slag for retten til privatliv.

Den 21. august holdt jeg således en workshop om dataetik, overvågning og privatliv til tænketanken Justitias sommerakademi for et hold af skarpe unge jurister. Det skete sammen med Stefan, som er formand for Dataetisk Ungeråd, hvor jeg også er medlem.

Den 7. september havde jeg desuden fornøjelsen af at tale til Ungdommens Folkemøde. Her talte jeg om, hvorfor min generation bør kæmpe imod den øgede overvågning, så fremtidige generationer kan leve i en verden med mere privatliv.


Tilbage er der kun at sige tusind tak, fordi du har læst med i denne udgave af Panoptikon.

Hvis du kunne lide, hvad du læste, så må du meget gerne sprede ordet om Panoptikon ved at videresende nyhedsbrevet, dele det på sociale medier eller fortælle din omgangskreds om det.

Der kommer en ny udgave af nyhedsbrevet allerede senere denne måned. Jeg skylder jo så at sige en. Hav det godt så længe!


Læs mere om Panoptikon her.

Tilmeld dig Panoptikon

Få Panoptikon direkte i din indbakke.
jamie@example.com
Tilmeld