Logning: Den ulovlige masseovervågning, der bare fortsætter og fortsætter

Regeringen fortsætter den ulovlige logning af danskernes teledata ufortrødent. Men hvordan går det med arbejdet for at få stoppet logningen? Bliv klogere på det denne udgave af Panoptikon. Læs også om nummerpladegenkendelse, logning i udlandet og Googles tilstedeværelse i danske klasseværelser.

Logning: Den ulovlige masseovervågning, der bare fortsætter og fortsætter
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) til et samråd om logning tilbage i juni i år. (Screenshot fra livestream på Folketingets hjemmeside)

Kære læser,

Velkommen til denne anden udgave af Panoptikon.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak for den pæne modtagelse af mit nyhedsbrev. Det er overvældende, at flere hundrede andre allerede har valgt at tilmelde sig.

Samtidig har det været skønt at se, hvordan første udgave af nyhedsbrevet har sat gang i debatten herhjemme om EU’s forslag om at scanne alle EU-borgeres private beskeder og mails.

I løbet af den sidste måned har mange således deltaget i debatten på sociale medier, ligesom Version2 også har taget historien op, mens Berlingske har bragt et indlæg fra min hånd om forslaget.

I denne omgang har jeg valgt at sætte fokus på den mangeårige overvågningsskandale om ulovlig logning af danskernes teledata. Skiftende regeringer har i årevis fortsat denne praksis, selvom den flere gange er dømt som værende i strid med menneskerettighederne.

Men hvordan går det med arbejdet for at få stoppet logningen? Det har jeg undersøgt i dette nyhedsbrev.

I den forbindelse har jeg talt med Rasmus Malver, talsperson for Foreningen Imod Ulovlig Logning, samt Enhedslisten og Liberal Alliance, der - på trods af, at de er på hver deres yderfløj i Folketinget - er fælles om at være imod logningen.

Derudover er der også nogle, herunder justitsministeren, som jeg forgæves har forsøgt at få i tale. Men mere om det i artiklen herunder.

Til slut har jeg i et kort nyhedsoverblik samlet seneste nyt om privatliv og overvågning fra ind- og udland. Først tager vi hovedhistorien om logning. Så kommer nyhedsoverblikket lidt længere nede i dette nyhedsbrev.

PS: Spred gerne ordet om Panoptikon ved at videresende nyhedsbrevet, dele det på sociale medier eller fortælle din omgangskreds om det.

Har du ris, ros eller tips til gode historier, er du mere end velkommen til at skrive til mig på claestheilgaard@protonmail.com.

De bedste hilsener,

Claes Kirkeby Theilgaard


Logning: Den ulovlige overvågning, der aldrig stopper

Skiftende regeringer har i årevis fortsat masseovervågning af danskernes telefoner, der flere gange er blevet dømt i strid med menneskerettighederne. Aktivister planlægger nu en sag ved Menneskerettighedsdomstolen, mens partier fra såvel blå som rød blok opfordrer til at stoppe overvågningen. Justitsministeren vil dog ikke forholde sig til kritikken, da han er på sommerferie.

Foto: Taylor Grote/Unsplash

I 2006 blev logningsbekendtgørelsen vedtaget i Danmark. Bekendtgørelsen implementerede et EU-direktiv om logning, der kom til verden som følge af terrorangrebet i Madrid i 2004. Siden da har danske teleselskaber været pålagt at gemme data om, hvem alle danskere ringer og SMS’er til samt hvor de befinder sig imens.

Altså bliver du overvåget, hver gang du bruger din telefon. Disse data gemmes i et år hos teleselskaberne og kan så udleveres til politiet for brug i forbindelse med evt. efterforskninger.

Denne masseovervågning af alle danskeres (og andre EU-borgeres) telefoner var i starten tænkt som et middel i kampen imod terror, men siden da har politiet også taget logningen i brug i forbindelse med efterforskning af andre typer af kriminalitet.

Siden 2014 har vi vidst, at logning er i strid med menneskerettighederne

Tilbage i 2014 slog EU-Domstolen fast, at logningen krænker privatlivets fred og er i strid med EU’s menneskerettighedscharter. Efter denne dom er fulgt flere andre, der når frem til samme afgørelse. På baggrund af disse domme er lande som Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge deres borgeres teledata.

Herhjemme har skiftende regeringer dog fortsat logningen ufortrødent. Tidligere i år stod daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) bag en ny logningslov, der angiveligt skulle gøre en ende på ulovlighederne.

Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget på trods af advarsler fra en række uafhængige eksperter og organisationer, der mente, at den nye lov blot var en skinmanøvre, der ville fortsætte den ulovlige logningspraksis.

Den nye lov blev da også kendt ulovlig af EU-Domstolen blot seks dage efter, at den trådte i kraft. Dette havde Justitsministeriet egentlig selv forudset. I lovteksten stod der nemlig, at loven var behæftet med ”en væsentlig procesrisiko” – altså, at der var en væsentlig sandsynlighed for, at loven var i strid med EU’s menneskerettighedscharter.

Dommen har ført til, at justitsminister Mattias Tesfaye (S) har iværksat en såkaldt ”målrettet logning” til bekæmpelse af grov kriminalitet. Denne logningspraksis rammer totredjedele af danskerne.

Parallelt med denne ”målrettede” logning fortsætter den generelle logning af hele befolkningen ”for at beskytte den nationale sikkerhed” dog, som det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Trods ny lov bliver alt stadig logget hele tiden: ”Det er dét, der er krænkelsen”

Med andre ord er vi alle fortsat genstand for overvågning, hver gang vi bruger vores telefon.

Jurist Rasmus Malver, der er talsperson for Foreningen Imod Ulovlig Logning, har i mange år forsøgt at få standset logningen. Han mener ikke, at den nye praksis med ”målrettet logning” ændrer noget reelt.

- Det har resulteret i at man stadig logger alt, men at politiet - ifølge dem selv - kun beder om de loggede data, når det er til brug i terrorsager. Men uanset hvad bliver alt logget hele tiden, og det er dét, der er krænkelsen, siger Rasmus Malver og tilføjer:

- Det er jo ikke fordi, at teleselskaberne logger alt to gange. Nej, de logger alt på samme måde som før, og så må politiet bede om det, de mener at have brug for - uden nogen kontrol med udleveringen af data.

- I øvrigt bør man huske på at den ”målrettede” logning ikke kun bliver brugt til at efterforske grov kriminalitet. De loggede data kan bruges ved efterforskning af alle lovovertrædelser med en strafferamme over tre år. Det kan f.eks. være at besidde en vandpistol i en park om sommeren, hvis der er mulighed for at bruge den imod en offentligt ansat.

Rasmus Malver, jurist og talsperson for Foreningen Imod Ulovlig Logning. (Foto: Denis Smajlović)

Forening vil tage kampen imod logning op ved Menneskerettighedsdomstolen

Rasmus Malver og foreningen tabte tidligere i år en sag i Højesteret, hvor de havde stævnet Justitsministeriet for den ulovlige logning. Selv kalder han det ”business as usual”, at de tabte sagen. ”Der skal meget til for at vinde over staten”, siger han.

Men trods nederlag ved Højesteret er kampen langtfra slut, fortæller Rasmus Malver. Nu venter der både en sag mod et teleselskab og en sag ved Menneskerettighedsdomstolen, lyder det.

- Vi har to sager. Dels vil vi sagsøge et teleselskab med påstand om godtgørelse, og dels vil vi gå til Menneskerettighedsdomstolen. Det bliver en meget spændende sag, og vores advokater arbejder hårdt. Så vi er stadig i gang, fortæller Rasmus Malver.

LA: Danmark skal ikke udvikle sig til en overvågningsstat

Mens kampen således fortsætter for aktivisterne i Foreningen Imod Ulovlig Logning, lyder der også kritik fra flere af Folkepartiets partier. Regeringens støttepartier har ved flere lejligheder opfordret til at stoppe den ulovlige overvågning. Det samme har Liberal Alliance som det eneste parti i blå blok.

Foreløbigt er det ikke lykkedes at overbevise de større partier, men det afholder ikke Liberal Alliance fra at komme med en bandbulle mod de partier, der slår ring om logningen.

- Når regeringen - med opbakning fra samtlige blå partier udover Liberal Alliance - forsøger at begå juridiske krumspring for at kunne masseovervåge befolkningen, har vi et stort problem. Danmark skal ikke udvikle sig til en overvågningsstat, hvor staten lader hånt om lovlydige borgeres ret til privatliv, lyder det i en skriftlig kommentar fra Liberal Alliances pressetjeneste.

Enhedslisten: Brevhemmelighed bør også gælde for mails, beskeder og lignende

Også hos Liberal Alliances ideologiske modpart Enhedslisten er man kritisk overfor logningen.

- Vi er meget negative overfor regeringens tilgang til logning. Både den forrige og den nuværende minister lader til at holde 100 procent på maksimal logning, siger Bruno Jerup, der er Enhedslistens vikarierende IT-ordfører, mens folketingsmedlem Eva Flyvholm, der normalt har dette ordførerskab, er på barsel.

Han kalder den nuværende praksis med generel og ubegrænset logning af alle danskere for ”et tag-selv-bord af overvågning og kontrol af borgerne”. Stod det til Bruno Jerup og Enhedslisten, burde danskernes telefoniske og digitale kommunikation være beskyttet af samme brevhemmelighed, som gælder for breve.

Bruno Jerup, midlertidigt medlem af Folketinget og stedfortræder for Eva Flyvholm (Pressefoto)

- I Enhedslisten mener vi, at de generelle logningsregler skal følge reglerne for ”breve”. Det er jo sådan, at man har det, der hedder brevhemmelighed. Det betyder, at staten ikke bare kan gå ind og konfiskere eller åbne breve uden at have en dommerkendelse. Det princip burde sådan set også gælde ift. almindelig kommunikation med mails, beskeder og lignende.

- Mit udgangspunkt er, at man skal have en konkret dommerkendelse med en begrundet argumentation for, hvorfor en person, personkreds eller et område skal logges, tilføjer han.

Adspurgt om sine tanker omkring det videre forløb, lyder det fra Bruno Jerup:

- Det er lidt svært at se, hvor det bevæger sig hen. Selvom loven er blevet underkendt, har regeringen og justitsministeren ikke taget konsekvensen af det og stoppet logningen. I stedet fortsætter man ufortrødent, som om ingenting er sket.

Han håber, at Eva Flyvholm hiver justitsministeren i samråd om logning endnu engang, når hun inden længe vender tilbage til Folketinget.

Ingen kommentarer fra justitsministeren

Jeg har forsøgt at få justitsminister Mattias Tesfaye til at forholde sig til kritikken ovenfor, men Justitsministeriets pressetjeneste oplyser, at han ikke kan udtale sig, da han er på sommerferie.

Jeg ville ellers gerne have haft svar på følgende spørgsmål:

- Ministeren har ved flere lejligheder påpeget, at logning er et vigtigt redskab for politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med efterforskning af kriminalitet. Er det muligt at pege på nogle konkrete sager, hvor logning har gjort udslaget ift. at opdage, efterforske og retsforfølge kriminelle?

- Kan ministeren garantere, at den nye praksis er i overensstemmelse med EU-retten?

- Gør ministeren sig nogle principielle overvejelser ved denne type overvågning hvor der indsamles data om alle danskere – også det lovlydige flertal – som led i arbejdet med at opdage og retsforfølge det kriminelle mindretal? Hvis ja, hvilke?

Samtidig har jeg forgæves forsøgt at få en kommentar fra Nye Borgerliges partiformand Pernille Vermund. Nye Borgerlige foretog nemlig en opsigtsvækkende uvending i forbindelse med behandlingen af regeringens nye logningslov tidligere i år.

Partiet, der ved førstebehandlingen var imod loven, endte alligevel med at stemme for den. Jeg ville gerne have hørt, hvilke tanker Pernille Vermund har om at hun dermed stemte for en lov, der blot seks dage efter at den trådte i kraft, blev underkendt af EU-Domstolen. Dette har desværre ikke været muligt.


Seneste nyt fra overvågningssamfundets frontlinje

Kort nyt om logning i udlandet, Chromebooks og nummerpladegenkendelse.

Foto: Matthew Henry/Unsplash

Det er ikke kun i Danmark, at den ulovlige logning fortsætter

Det er ikke kun i Danmark, at vores politikere fortsætter den ulovlige logning af teledata. Også i andre europæiske lande, herunder Irland, fortsætter logningen trods gentagne irettesættelser fra EU-Domstolen.

Det engelsksprogede politiske medie Politico har i den forgangne måned bragt en fin artikel om den irske logning. Her omtales også den danske regerings nye logningslov, der som nævnt ovenfor blev underkendt blot seks dage efter, at den trådte i kraft.

Læs mere her.

Ny dom fra Datatilsynet kan betyde et farvel til Googles Chromebooks i danske klasseværelser

I halvdelen af landets kommuner bruger folkeskolerne Chromebooks og den dertilhørende læringsplatform fra Google i undervisningen. Men det kan snart være slut.

En ny dom fra Datatilsynet i en sag fra Helsingør Kommune nedlægger nemlig forbud mod læringsplatformen Google Workspace i danske folkeskoler. Dommen gælder formentlig også i andre kommuner, lyder det.

Årsagen til forbuddet er, at Helsingør Kommune ikke kan garantere, at Google behandler folkeskoleelevernes persondata i overensstemmelse med EU's persondataforordning GDPR.

Læs mere her.

Kort afslører politiets hemmelige kameraer langs de danske veje

På det seneste har jeg været ret optaget af politiets system til automatisk nummerpladegenkendelse (forkortet ANPG). I mine øjne er dette et problematisk overvågningstiltag, der burde få mere opmærksomhed.

Rundt omkring i hele Danmark sidder der nemlig kameraer langs vejene, der registrerer og genkender din bil ved at aflæse nummerpladen. Visse politibiler er også udstyret med disse kameraer.

Formålet er bl.a. at opspore indbrudstyve, stjålne biler og lignende, men det store flertal af uskyldige bilister bliver også overvåget af kameraerne.

Tidligere i år gav nye regler endda politiet mulighed for at gemme oplysninger på uskyldige bilister i helt op til 60 dage.

I forbindelse med, at jeg har læst lidt op på ANPG-systemet, er jeg stødt på et online kort, som aktivisten Christian Panton har lavet. Her kan du se, hvor i landet, der er opsat ANPG-kameraer. Nogle af nyhedsbrevets læsere kender måske allerede denne hjemmeside, men jeg synes den fortjener en omtale alligevel.

Tjek hjemmesiden ud her.


Tilbage er der kun at sige tusind tak, fordi du har læst med i denne udgave af Panoptikon.

Hvis du kunne lide, hvad du læste, så må du meget gerne spredet ordet om Panoptikon ved at videresende nyhedsbrevet, dele det på sociale medier eller fortælle din omgangskreds om det.

Nyhedsbrevet er tilbage igen i næste måned. Hav det godt så længe!


Læs mere om Panoptikon her.

Tilmeld dig Panoptikon

Få Panoptikon direkte i din indbakke.
jamie@example.com
Tilmeld