Opdateret: Regeringen vil give kommuner adgang til borgeres kontoudtog uden dommerkendelse eller samtykke

Dataetisk Råd kalder et nyt, opsigtsvækkende lovforslag for "et alvorligt indgreb i borgernes privatliv", mens der er radiotavshed fra den ansvarlige minister. Læs også om Edward Snowden, DNA-data og en genopstanden overvågningspodcast.

Opdateret: Regeringen vil give kommuner adgang til borgeres kontoudtog uden dommerkendelse eller samtykke
Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen. (Foto: Anni Norddahl/Indenrigs- og Boligministeriet)

Opdatering den 11. oktober: Det omtalte lovforslag er siden dette nyhedsbrevs udgivelse den 30. september blevet fremsat i en revideret udgave den 5. oktober (på dagen, hvor folketingsvalget blev udskrevet). Lovforslaget er fremsat uden § 10, stk. 4, der var den del, der lagde op til at give kommuner adgang til borgeres bankkonti uden dommerkendelse eller samtykke. Med andre ord er denne del af lovforslaget, som beskrives i det nedenstående, nu taget ud. Jeg arbejder på at få en kommentar fra ministeren til denne beslutning til næste udgave af Panoptikon.

Tilmeld dig nyhedsbrevet via knappen herunder og vær sikker på at få seneste nyt i sagen - og om overvågning og privatliv generelt.


Kære læser,

Velkommen til denne udgave af Panoptikon.

Nyhedsbrevet handler i denne omgang om et overset lovforslag fra den socialdemokratiske regering, der lægger op til at give landets kommuner mulighed for at tilgå borgeres kontoudtog uden dommerkendelse eller samtykke fra borgerne. Formålet er at gøre det lettere for kommunerne at føre kontrol med bopælsregistreringen i CPR-registeret.

Forslaget møder kritik fra Dataetisk Råd. De kalder det "et alvorligt indgreb i borgernes privatliv". Jeg har interviewet rådets formand, Johan Busse, om lovforslaget.

Desværre har jeg ikke kunnet få aktindsigt i den seneste udgave af lovforslaget, der forventes at blive fremsat i Folketinget dette efterår. Jeg er heller ikke lykkedes med at få den ansvarlige minister, indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, i tale.

Til slut har jeg i et kort nyhedsoverblik samlet seneste nyt om privatliv og overvågning fra ind- og udland. Først tager vi hovedhistorien om regeringens lovforslag. Så kommer nyhedsoverblikket lidt længere nede i dette nyhedsbrev.

PS: Spred gerne ordet om Panoptikon ved at videresende nyhedsbrevet, dele det på sociale medier eller fortælle din omgangskreds om det.

Har du ris, ros eller tips til gode historier, er du mere end velkommen til at skrive til mig på claestheilgaard@protonmail.com.

De bedste hilsener,

Claes Kirkeby Theilgaard


Regeringen vil give kommuner adgang til borgeres kontoudtog uden dommerkendelse eller samtykke

Regeringen vil give kommuner mulighed for at tilgå borgeres kontoudtog uden dommerkendelse eller samtykke fra borgerne. Dataetisk Råd kalder det "et alvorligt indgreb i borgernes privatliv", mens der er radiotavshed fra den ansvarlige minister.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen. (Foto: Anni Norddahl/Indenrigs- og Boligministeriet)

Tilbage i 2021 sendte daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad et lovforslag med den umiddelbart lidet opsigtsvækkende titel "Forslag til ændring af lov om Det Centrale Personregister" i høring. Det var dog den parentes, der følger efter lovforslagets titel, der i sin tid fangede min opmærksomhed.

"Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR m.v.", stod der i denne. Ud fra denne kan det altså udledes, at dette lovforslag bl.a. handler om kommunernes kontrol med bopælsregistrering i CPR-registeret. Noget, der potentielt kan være interessant for en som mig, der går op i privatliv og overvågning.

Da jeg åbnede PDF-filen med den foreløbige udgave af lovforslaget, faldt jeg da også hurtigt over en opsigtsvækkende passage, hvori der stod:

"Medfører oplysninger, som kommunalbestyrelsen har adgang til efter anden lovgivning, eller som kommunalbestyrelsen har indhentet efter stk. 2 og 3, ikke en afklaring af vedkommendes bopælsforhold, som kan danne grundlag for en afgørelse herom, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra den, hvis bopælsforhold undersøges, indhente oplysninger om vedkommendes bopælsforhold fra vedkommendes arbejdsgiver henholdsvis kontoudskrifter fra vedkommendes pengeinstitut, i det omfang sådanne oplysninger kan medvirke til at fastlægge den pågældendes bopælsforhold. Er den registrerede ikke i et aktuelt ansættelsesforhold, kan kommunen indhente oplysningerne fra vedkommendes seneste arbejdsgiver."

Med andre ord: Bliver dette nye lovforslag til virkelighed, vil din kommunalbestyrelse – ved mistanke om, at det ikke er din rigtige bopæl, der står i CPR-registeret – uden samtykke og uden dommerkendelse kunne udspørge din nuværende eller tidligere arbejdsgiver om dine bopælsforhold og derudover kræve, at din bank udleverer dine kontoudtog til gennemsyn. Dermed kan kommunalbestyrelsen gennemgå dine betalinger og overførsler for at se, om der i disse gemmer sig ledetråde der kan afsløre, hvor du bor.

Dataetisk Råd: "Et alvorligt indgreb i borgernes privatliv"

Lovforslaget har ikke tiltrukket sig nogen større opmærksomhed, men jeg er dog ikke den eneste, der har lagt mærke til det. Også Dataetisk Råd har holdt øje med forslaget, som de sidste år indsendte et høringssvar til.

Her skriver Dataetisk Råd bl.a. følgende:

"Det er rådets opfattelse, at en sådan indsamling af oplysninger udgør et alvorligt indgreb i borgernes privatliv, som meget nøje bør afvejes i forhold til de gevinster, der søges opnået. Der ses ikke foretaget en nærmere analyse og vurdering heraf, og det er således uklart, hvorvidt indgrebet er proportionalt (…) Lovforslaget ses endvidere at indebære en fravigelse af det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, der gælder for offentlige myndigheder om, at myndighederne alene må indhente nødvendige og relevante oplysninger til brug for behandling af en sag vedrørende konkrete borgere. Dette synes heller ikke at være belyst i lovens forarbejder."

Dataetisk Råd anbefaler, at der foretages en analyse og vurdering af forslagets proportionalitet "i forhold til de væsentlige dataetiske betænkeligheder, der er forbundet med indsamling af oplysninger i blinde og indsamling af unødvendige og efter omstændighederne meget private oplysninger".

Rådet anbefaler i sit høringssvar også, at borgerne bør orienteres inden indsamlingen af oplysninger, og at de får mulighed for at gøre indsigelse imod denne, inden den iværksættes.

Samtidig bør der fastsættes "klare regler", der sikrer, at kommunerne ikke anvender de indhentede oplysninger til andet end at kontrollere bopælsregistrering og at kommunerne straks sletter oplysninger, der ikke kan anvendes til dette formål, lyder det i Dataetisk Råds høringssvar.

Formand for Dataetisk Råd: Man indhenter oplysninger uden at ane, om de er relevante

Jeg har talt med Johan Busse, der er formand for Dataetisk Råd, for at få uddybet rådets holdning til lovforslaget.

Han lægger ud med at understrege, at han anerkender vigtigheden af, at CPR-registeret er retvisende, og at registeret i hans øjne generelt har været "en meget stor succes".

- Det er jo afgørende, at bopælen registreres rigtigt, da det bl.a. afgør, hvilke rettigheder, borgeren har, samt hvilken kommune, der hænger på regningen, hvis noget går galt og de skal have hjælp, siger Johan Busse således.

Han problematiserer dog, at man udenom de sædvanlige procedurer vil have adgang til borgeres kontoudtog, ligesom han sætter spørgsmålstegn ved, om de oplysninger, der kan udledes fra kontoudtog, er effektive til at fastslå en given borgers bopæl.

- For det andet, så fraviger man jo en tradition, som man ellers har indenfor myndighedsområdet. Det sædvanlige udgangspunkt i forvaltningsretten er, at man kun må indhente oplysninger, der er relevante og nødvendige. Her indhenter man oplysninger uden at ane, om de er relevante – herunder meget følsomme oplysninger.

- Hvis man går tilbage til tiden før 9/11, så var bankoplysninger meget fortrolige. Det har siden ændret sig, bl.a. af hensyn til terrorbekæmpelse. Her handler det dog om noget så simpelt som bopælsregistrering – og altså noget, der ligger langt fra terror, tilføjer Johan Busse.

Johan Busse, formand for Dataetisk Råd. (Pressefoto)

Han ser lovforslaget som del af en generel tendens, hvor digitalisering har muliggjort indhentningen af stadigt flere oplysninger om borgerne. Spørger man Johan Busse, har denne udvikling ført til, at vi er begyndt gøre brug af disse muligheder mere ureflekteret.

- For at sætte det på spidsen: Vi gør det, fordi vi kan – uden at overveje, om der findes alternativer, siger han.

Total radiotavshed og mørklægning fra Indenrigs- og Boligministeriet

Jeg har forsøgt at anmode om aktindsigt i lovforslaget hos Indenrigs- og Boligministeriet for at blive klogere på, om der er blevet foretaget ændringer i forslaget, siden det var i høring sidste år.

Denne anmodning om aktindsigt har ministeriet afvist af hensyn til "beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces".

I forbindelse med afvisningen af min aktindsigtsanmodning oplyser ministeriet dog, at der er foretaget ændringer i lovforslaget, siden det var i høring. Ændringerne vedrører ikke forslaget om at give kommunalbestyrelser adgang til at tilgå borgeres kontoudtog.

Lovforslaget indeholdt i det udkast, der blev sendt til høring, også dele, der omhandlede registrering i CPR af Palæstina som fødselsregistreringssted samt anførelse af medmoderskab i CPR-lovens bilag 1 under slægtskabsforhold. Disse er siden blevet udskilt fra lovforslaget og vedtaget særskilt, oplyser Indenrigs- og Boligministeriet.

Ministeriet oplyser samtidig, at lovforslaget om kommunernes kontrol med bopælsregistrering forventes fremsat i Folketinget dette efterår.

Siden lovforslaget var i høring, er der sket en ministerrokade. Det betyder, at indenrigs- og boligministeren i skrivende stund hedder Christian Rabjerg Madsen. Ham – eller rettere hans pressefolk – har jeg henvendt mig til for at få et interview i stand til dette nyhedsbrev. Jeg er dog blevet mødt af total radiotavshed, så det har ikke været muligt at få ministeren til at udtale sig.


Seneste nyt fra overvågningssamfundets frontlinje

Kort nyt om et opsigtsvækkende borgerforslag, Edward Snowden og en genopstanden overvågningspodcast.

Den gode podcast "Aflyttet" genopstår

Først en god nyhed: En af mine personlige favoritter fra podcastverdenen er genopstået. Nemlig "Aflyttet" med journalist Anders Kjærulff som vært. Programmet, der beskæftiger sig med privatliv, overvågning, efterretningstjenester og lignende, stammer fra den hedengangne radiokanal Radio24Syv, og bliver nu genoplivet af Techmediet Radar.

Første episode er absolut anbefalelsesværdig og handler bl.a. om det uhyggelige overvågningsværktøj Pegasus, der i teorien kan installeres på alle smartphones. Jeg glæder mig allerede til de kommende episoder.

Lyt med via linket her.

Jeg interviewede i øvrigt også Anders Kjærulff i mit sidste nyhedsbrev. Her handlede det om, hvorfor vi bør bevare kontanter. Læs med her.

Opsigtsvækkende borgerforslag runder 50.000 underskrifter: Politiet skal have adgang til slægtforskningsdata

En efterforsker i politiet ved navn Martin Enggaard står bag et borgerforslag med titlen "Dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet", der netop har rundet de nødvendige 50.000 underskrifter for at blive fremsat i Folketinget.

Bliver forslaget vedtaget, vil du altså kunne risikere, at DNA-data, som du har delt med en privat slægtforskningsportal, kan blive delt med og brugt af politiet.

Forslaget har fået massiv medvind i de danske medier, der på det nærmeste har reklameret for det. Også justitsminister Mattias Tesfaye bakker op om forslaget. Dog er der også kritik fra bl.a. IT-Politisk Forening og Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

Læs mere om sagen her.

Berlingskes chefredaktør: "Hvem synes egentlig stadig Edward Snowden er en helt og et forbillede? Kom frit frem, så vi kan se jer"

Edward Snowden har nu fået russisk statsborgerskab. Han kom til landet i 2013, hvor han søgte asyl, og i 2020 fik han permanent opholdstilladelse. Det har fået Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, til tasterne.

- Hvem synes egentlig stadig Edward Snowden er en helt og et forbillede? Kom frit frem, så vi kan se jer, skrev han således for nyligt i et tweet. Flere andre har meldt sig i koret af kritikere.

Men jeg forstår ærligt talt ikke kritikken, og jeg vil gerne melde mig frit og åbent som en, der ser op til Snowden. Han har som modig whistleblower gjort mere for kampen imod overvågning og for privatliv end nogen anden, jeg umiddelbart kan komme på.

At han så uden at ønske det strandede i Rusland på sin flugt fra de amerikanske myndigheder, og siden har måttet slå sig ned her, er ulykkeligt, men tager intet fra det store arbejde og offer, som han har gjort.

Som reaktion på Tom Jensens tweet er jeg gået i gang med at genlæse Snowdens i øvrigt anbefalelsesværdige selvbiografi "Permanent Record" – på dansk "I offentlighedens tjeneste" -, hvor han også fortæller om, hvordan han havnede i Rusland.


Tilbage er der kun at sige tusind tak, fordi du har læst med i denne udgave af Panoptikon.

Hvis du kunne lide, hvad du læste, så må du meget gerne sprede ordet om Panoptikon ved at videresende nyhedsbrevet, dele det på sociale medier eller fortælle din omgangskreds om det.

Nyhedsbrevet er tilbage igen i næste måned. Hav det godt så længe!


Læs mere om Panoptikon her.

Tilmeld dig Panoptikon

Få Panoptikon direkte i din indbakke.
jamie@example.com
Tilmeld